Handelsbetingelser | DanPay

Handelsbetingelser

Vilkår og betingelser hos DanPay ApS

1 Generelt:

1.1.De generelle vilkår m.m.

Dette afsnit omhandler de generelle vilkår vedrørende indgåelse af aftale om betalingsterminal med DanPay ApS. Disse vilkår kan til enhver tid ændres helt eller delvist, fjernes og tilrettes på en sådan måde, at force majeure og lignende. Vilkårene tilpasses den til enhver tid gældende markedssituation, lovmæssige og/eller politiske indgreb. Disse ændringer meddeles kunden og vil herefter træde i kraft 30 dage efter meddelelsen er givet og anses for at være kunden i hænde. Såfremt kunden ikke meddeler DanPay, at kunden ikke kan acceptere ændringerne senest 30 dage efter kunden har modtaget ændringerne anses disse for accepteret af kunden. Med 30 dage menes 30 kalenderdage – er 30 kalenderdag en lørdag/søndag eller helligdag, gælder det, at næstkommende hverdag tæller som sidste dag.

2 Indgåelse af aftale om lån af betalingsterminal.

2.1.

Direkte debitering

DanPay ApS. har til enhver tid ret til at debitere ethvert tilgodehavende imellem kunden og DanPay ApS. direkte på kundens registrerede konto/konti hos DanPay ApS. Dette gælder uanset om der er aftalt tilmelding til PBS eller Leverandørservice eller der er udstedt en faktura til kunden i første omgang. Enhver aftale om lån af betalingsterminal med DanPay ApS. tilmeldes automatisk betalingsservice eller Leverandørservice med mindre andet er skriftligt aftalt med DanPay. DanPay står for denne registrering og ved, men ikke begrænset til, underskrift af aftale om lån af betalingsterminal,accepterer kunden ligeledes registreringen til PBS eller Leverandørservice. DanPay ApS. behøver derfor ikke anden eller yderligere særskilt accept for at tilmelde kunden til betalingsservice eller Leverandørservice. Øvrige vilkår for, hvorledes en aftale Indgås med DanPay ApS. gennemgås i afsnit 4. Enhver afmelding af automatisk trækning via betalingsservice eller Leverandørservice, uden skriftlig aftale med DanPay ApS., anses som brud på aftalen og DanPay ApS. kan herefter søge ethvert tilgodehavende inddrevet via retslig inkasso. Samtidig kan DanPay ApS. tage skridt til at afmelde og/eller blokere kundens mulighed for at modtage betaling via de, af DanPay ApS., leverede betalingsterminaler uden yderligere varsel til kunden.

3 Indgåelse af aftalte om betalingsterminal – bestillingsvilkår.

3.1.

En aftale om lån af betalingsterminal med DanPay ApS., kan indgås både skriftligt, mundtligt, pr. email, telefon, brev eller direkte med en underleverandør eller konsulent tilknyttet DanPay ApS.

3.2.

En indgåelse af aftale om lån af betalingsterminal anses som bindende for kunden på ordretidspunktet, hvis bestillingen er sket skriftligt af kunden eller hvis kunden på anden vis har underskrevet en bestilling direkte til DanPay ApS. eller via en underleverandør eller tilknyttet konsulent hos DanPay ApS. En bestilling uden underskrift, men udfyldt via en af DanPay ApS.’s blanketter til bestilling af betalingsterminal er bindende i det øjeblik kunden har modtaget en kopi af denne blanket eller modtaget en ordrebekræftelse på bestillingen. Ordren anses også for bindende for kunden, hvis kunden har modtaget betalingsterminalen og foretaget transaktioner herpå uanfægtet om kunden på dette tidspunkt ikke har modtaget en direkte ordrebekræftelse.

3.3.

Bestilling af betalingsterminal, hvor ordren er givet via telefon eller via en mundtlig bestilling, anses som værende bindende for kunden i det øjeblik kunden har modtaget et af følgende – Faktura, ordrebekræftelse, velkomstbrev, blanket med ordren med eller uden underskrift eller prisark med vilkår samt priser for bestillingen fra DanPay ApS. Ligeledes anses ordren for bindende, når kunden har modtaget terminalen og taget denne i brug eller foretaget transaktioner herpå.

3.4.

Alle bestillinger afgivet til DanPay ApS. via en af ovenstående metoder er bindende for kunden og der eksisterer ingen former for fortrydelsesret med mindre dette specifikt er aftalt skriftligt med DanPay ApS. og dette samtidig er skriftligt bekræftet af DanPay ApS. over for kunden. Dette gælder også i tilfælde af, at ordren er afgivet til en underleverandør eller tilknyttet konsulent hos DanPay ApS. Det er til enhver tid kundens ansvar at dokumentere, at der er aftalt en fortrydelsesret mht. til låneaftale vedrørende betalingsterminal eller dertil knyttede produkter.

3.5.

Kunden opnår ingen ejerskab over betalingsterminalen og det er ikke muligt at købe betalingsterminalen fri. Dertil gælder det, at terminalen ikke må overdrages, videresælges eller udlånes mv. uden DanPay ApS.’s samtykke og godkendelse.

3.6.

En indgåelse af aftale om lån af betalingsterminal med DanPay ApS., er efterfølgende uopsigelige for kunden i 36 mdr. fra datoen for indgåelse af låneaftalen.

3.7.

Det er ligeledes et krav, at kunden i gennemsnit omsætter for minimum 50.000 kr./mdr. per terminal på internationale betalingskort. Snittet udregnes over en periode på 3 mdr. bagudrettet. Såfremt terminalen ikke benyttes eller der ikke omsættes for kr. 50.000 pr. terminalen per måned og årsagen til dette ikke er meddelt DanPay ApS. opkræves kr. 400 pr. mdr. per terminal, der ikke er i brug eller opnår minimumsomsætningen på kr. 50.000/mdr. Ved en sammenhængende periode på mere end 30 dage, hvor terminalen ikke benyttes grundet sæsonlukning, renovering eller lignende, skal dette meddeles DanPay ApS. Herefter opkræves kr. 100 per løbende mdr. terminalen ikke benyttes eller opnår minimumsomsætningen på kr. 50.000. Beløbet afregnes altid bagud. Denne ordning kan maksimalt fungere i 2 mdr. Herefter opkræves kr. 400 pr. mdr. med mindre andet er særskilt aftalt med DanPay ApS og vil fortsætte så længe terminalen ikke benyttes eller opnår minimumsomsætningen på kr. 50.000.

3.8.

Ved indgåelse af en låneaftale med DanPay ApS. bekræfter kunden ligeledes, at kunden ikke benytter andre betalingskortterminaler i sin forretning tilknyttet kundens cvr. nr. samt erhvervskonto. Såfremt kunden indgår en anden aftale vedrørende betalingsterminaler for dennes virksomhed, anses dette som misligholdelse af denne aftale og herefter overgår betalingsterminalen eller terminalerne, som DanPay ApS. har stillet til rådighed for kunden, til almindelig lejeaftale og kunden vil efterfølgende blive faktureret 400 kr./ mdr. pr. betalingsterminal i den resterende del af bindingsperioden uanfægtet omsætningen på den enkelte terminal.

3.9.

DanPay ApS. kan desuden og uden yderligere varsel for kunden, vælge at ombytte betalingsterminalen i en låneaftale til en anden og tilsvarende model. Årsagerne hertil kan være, men er ikke begrænset til, nye regler og love, uhensigtsmæssigheder ved den allerede udleverede model, nye regler fra SKAT, udgåede modeller, skifte af gateway eller leverandør mv. Et skifte af terminaltype eller model giver ikke kunden ret til at udtræde af deres låneaftale eller allerede eksisterende bindingsperiode på betalingsterminalen med DanPay ApS. DanPay ApS. behøver ikke at begrunde eller uddybe et skifte af type eller model overfor kunden. Det er altid gældende, at et skifte af model eller type ikke må være til unødvendig gene for kunden eller at hindre kunden i at kunne bruge terminalen hensigtsmæssigt i forhold til deres forrige betalingsterminal. Det er dog ikke en gene, at menuerne på terminalen ser anderledes ud, eller er opsat på en anden måde, så længe de udfører den samme opgave eller funktion som hidtil.

4. Tiltrædelse/opsigelse samt anden ophør af aftalen.

4.1.

aftalen med DanPay ApS. samt dennes samarbejdspartnere, underleverandører eller tilknyttede konsulenter om lån af betalingsterminal, træder i kraft og anses for juridisk bindende og trådt i kraft i det øjeblik aftalen er underskrevet af kunden eller på anden vis tilkendegivet overfor DanPay ApS. samt dennes samarbejdspartnere og underleverandører. Det kan ske via, men er ikke begrænset til, underskrevet kontrakt, mail, sms, brev, bestillingsblanket samt mundtlig tilkendegivelse. Hertil gælder desuden vilkårene i DEL 2 samt punkterne 3.2, 3.3 & 3.4 Ved tiltrædelse af aftalen uanfægtet metoden hvorpå tiltrædelse sker, anses tiltrædelsen som værende bindende for kunden. Der er som udgangspunkt ingen fortrydelsesret på bestilling af betalingsterminal jvf. punkt 3.4. Ved tiltrædelse af en aftale med DanPay ApS. accepteres de afgivne priser, gebyr mv., der er aftalt mht. lån af betalingsterminal og det accepteres ydermere at disse aftalte priser og gebyr er bindende for kunden og at en eventuel opsigelse fra kundens side ikke give ret til refusion, tilbagebetaling eller på anden vis giver kunden ret til at nægte betaling til DanPay ApS. af disse priser eller gebyr i den aftalte bindingsperiode eller øvrige løbetid på aftalen. De, i aftalen/kontrakten aftalte priser, gebyr og øvrige betalinger til DanPay ApS. er til enhver tid bindende for kunden ved tiltrædelse af aftalen/kontrakten og DanPay ApS. vil opkræve disse af kunden umiddelbart herefter via enten PBS, Leverandørservice eller faktura. En opsigelse eller eventuel fortrydelse af aftalen kan kun ske ved særskilt aftale med DanPay ApS. De, i aftalen, aftalte priser gebyr og betalinger, vil i et sådanne tilfælde altid være til fuldt forfald hos kunden med mindre andet aftales med DanPay ApS. Ved fuldt forfald forstås, at kunden vil blive opkrævet det fulde beløb for hele kontrakten/aftalens forløb. Er kontrakten en låneaftale med 36 mdr.’s binding, gælder det, at såfremt terminalen ikke benyttes, faktureres kunden kr. 400 pr. mdr. terminalen kører i tomgang eller omsætter under minimumsomsætningen på kr. 50.000. Alle terminaler er forbundet med et oprettelsesgebyr på 995 kr. med mindre andet er aftalt med DanPay ApS. Ved afbrydelse af aftalen i utide, vil kunden blive opkrævet de antal måneder der er tilbage af bindingen * 400 kr./mdr. Dertil kommer eventuelle ekstra omkostning til DanPay i forbindelse med afbrydelse eller fortrydelse af aftalen i utide. Disse vil fremgå af slutopgørelsen, der fremsendes til kunden af DanPay ApS. efter aftalens ophør.

4.2.

En indgået aftale med DanPay ApS. vedrørende en låneaftale af en eller flere betalingsterminaler er bindende og uden fortrydelsesret for kunden jf. 3.2, 3.3 & 3,4. Det er ikke muligt at opsige eller fortryde aftalen, ved enten at nægte modtagelse af betalingsterminalen og dennes udstyr eller ved at sende betalingsterminalen og/eller udstyret tilbage til DanPay ApS. eller Worldline uden dette er særskilt og/eller skriftligt aftalt med DanPay ApS. I et sådanne tilfælde, vil DanPay herefter og uden yderligere varsel opkræve det fulde beløb fra kunden via enten PBS, Leverandørservice eller faktura. Ønsker kunden herefter alligevel at tilgå aftalen, skal dette skriftligt meddeles DanPay ApS. Herefter vil terminalen samt udstyr blive fremsendt igen på kundens regning. Hertil kommer eventuelle ekstra gebyr samt gebyr for håndtering, som også vil blive faktureret kunden via PBS, Leverandørservice eller faktura.

4.3

Opsigelse samt øvrige vilkår. Låneaftale: Opsigelse af låneaftale af betalingsterminal, kan først ske ved udløb af den, i kontrakten/aftalen aftalte bindingsperiode. Er denne bindingsperiode ikke specifikt aftalt skriftligt eller på anden vis bekræftet af DanPay, som værende afvigende fra en standardaftale, vil en bindingsperiode altid være 36 mdr. fra udstyret er leveret, til aftalen kan opsiges Opsigelse af låneaftalen skal ske senest løbende måned + 3 måneder før aftalens udløb. Er udløb af aftalen eks. 31.12 skal opsigelse af låneaftalen ske senest 30.09. Enhver opsigelse af en låneaftale skal ske skriftligt til DanPay ApS. og skal fremsendes til kundeservice@danpay.dk. Herefter fremsendes blanket til brug ved opsigelse. Opsigelsen er først accepteret og gyldig, når DanPay ApS. har bekræftet denne tilbage til kundens registrerede mail hos DanPay ApS. En aftale med DanPay ApS. kan IKKE opsiges af tredjepart. Opsiges en låneaftalen ikke rettidigt, fornys aftalen automatisk for yderligere 12 måneder, som tæller fra dagen efter den oprindelige låneaftales udløb. Er dette eks. 01.10 – 2023, så fornys låneaftalen frem til og med 30.09 – 2024 og vil i den periode være uopsigelig for kunden. Samme lånevilkår, som i den oprindelige låneaftale, vil i den forbindelse gælde. Hvis og såfremt at DanPay ApS. ændrer disse ved den oprindelige låneaftales udløb til trods for, at kunden ikke har opsagt låneaftalen rettidigt, står det herefter kunden frit for ikke at forny låneaftalen til trods for, at denne ikke er opsagt rettidigt. Aftalen udløber derfor med udgangen af den oprindeligt aftalte bindingsperiode. Ved udløb eller opsigelse af enhver låneaftale af betalingsterminal, skal alt udstyr, der blev leveret i forbindelse med lån af betalingsterminalen tilbageleveres i funktionel stand – DanPay ApS. anviser hvortil udstyret skal tilbageleveres. Ved opsigelse indenfor bindingsperioden modtager kunden en slutopgørelse hvori restbeløbet for bindingsperioden faktureres i et’ beløb. Er bindingsperioden 36 mdr. og aftalen opsiges efter 24 mdr.,faktureres kunden derfor for de resterende 12 mdr. jf. punkt 3.7 & punkt 4.1.

4.5

DanPay ApS. forbeholder sig til enhver tid ret til, at opsige aftalen med en kunde såfremt kunden ikke overholder disse handelsbetingelser eller på anden vis bryder eller ikke overholder dansk eller international lovgivning. Samtidig kan DanPay ApS. ophæve kundens aftale hvis:

  • Kunden indleder konkursbehandling, likvidation og lignende.
  • Kundens virke skader DanPay ApS. eller dennes samarbejdspartner på en sådan måde, at DanPay ApS.

eller denne samarbejdspartnere vurderer, at samarbejdet må ophøre med øjeblikkelig virkning.

  • Hvis kunden benytter aftalen til kriminelle aktiviteter.
  • Kunden giver bevidst vildledende eller ukorrekte oplysninger til DanPay ApS. eller dennes

samarbejdspartnere i forbindelse med indgåelse af denne aftale eller imens aftalen fungerer.

  • Hvis ændringer i lovgivningen gør aftalen umulig at opretholde på de indgåede vilkår og betingelser

og DanPay ApS. ikke på ordentlig vis kan ændre eller tilrette denne aftale til de nye regler eller ændringer i lovgivningen.

  • Hvis DanPay ApS. ikke kan gennemføre aftalen pga. sanktionsregler pålagt DanPay ApS. og som

DanPay ApS. ikke kan nægte at efterleve.

5. Tvist

Enhver tvist i forbindelse med denne aftale skal indbringes for byretten i Aalborg